Manchester City har vist sig fra sin fornemme side i denne sæson, da de har leveret fantastiske præstationer. Det betyder også, at de fortsat har muligheden for at kunne tilføje såvel Champions League- som Premier League-trofæet til deres trofæskab.
Det kræver ikke meget af Pep Guardiolas tropper, hvis man skal sikre sig førstepladsen i Premier League. De kan nemlig kalde sig mestre efter denne weekend, mens Champions League-finalen byder på et opgør mellem City og Chelsea.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man kan udvælge en del spillere fra Citys holdkort, som har vist fremragende takter i denne sæson, men spiller, der stensikkert skal nævnes, er Kevin De Bruyne.
Men det er på trods af, at han ikke topper i statistikkerne, hvilket han sådan set er ligeglad med.
“Jeg tror, at for mig personligt, så er statistikkerne lidt for meget. Især for en midtbanespiller, hvor man gør mange gode ting, som ikke bliver afspejlet af statistikkerne.”
“Jeg ved godt, at mange bruger dem til at sammenligne folk, men jeg er ligeglad. De er dog en del af livet nu.”
“Det var helt anderledes for 10-15 år siden, hvor alt blev baseret på, hvad man så med sit øje og alle brugte øje-testen og det var det,” siger belgieren til Sky Sports.