Samuel Umtiti var bestemt ikke tilfreds med, at en Barcelona-fans valgte at hoppe op på hans dyre Lamborghini Urus.

Samuel Umtiti er ikke en populær herre i Barcelona. Det har klubbens fans flere gange gjort klart. Han er nemlig blev mødt af buhen, ligesom hans bil flere gange er blevet angrebet.

LÆS OGSÅ: Xavi giver Barca-profil en måned til at imponere – ellers ryger han ud

Nu er det sket igen, da Umtiti forlod klubbens træningsfaciliteter. Her blev han ikke blot mødt af råbende fans, men flere fans valgte også at hoppe op på hans dyre Lamborghini Urus.

Det ville den franske Barcelona-spiller ikke finde sig i, hvorfor han standsede bilen og steg ud, hvorefter han råbte efter den fan, der var hoppet op på kølerhjelmen af bilen.

“Kom her. Betaler du for bilen? Hvorfor leger du rundt? Ved du, hvad respekt er?!” lød det fra franskmanden, efter han var steget ud af bilen, som han stoppede midt på vejen.

Som tidligere angivet, er det bestemt ikke første gang, at spilleren er blevet antastet på gaden. Ligeledes er det heller ikke første gang, at hans bil er blevet angrebet af klubbens egne fans.

Tilbage i august blev han mødt af buhen, da det kom frem, at han ikke var villig til at forlade klubben. Flere fans mente tilmed, at han var delvist skyldig i, at Lionel Messi var nødt til at forlade klubben af økonomiske årsager.

Da han ikke føler sig værdsat af klubben eller af klubbens fans, skulle han angiveligt have besluttet sig for, at han heller ikke vil gå ned i løn, for at hjælpe den catalanske klub i den svære økonomiske situation, de står i.

LÆS OGSÅ: City-profil afslører: Var tæt på Manchester United-skifte

Den 28-årige franske forsvarer har endnu ikke fået et eneste minut på banen i denne sæson. Og det ser heller ikke ud til, at det er noget, der kommer til at ændre sig.