Jürgen Klopp og co. har tilbudt Barcelona at købe den offensive Liverpool-stjerne Roberto Firmino til sommer.

Liverpool er klar til at sælge Roberto Firmino til sommer. Den engelske klub kræver 16,5 millioner pund for ham, hvilket er svarende til cirka 150 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Xavi vil sælge Barcelona-stjerne efter Liverpool-interesse

Ifølge Daily Mail er Firmino allerede blevet tilbudt til Barcelona. Der har nemlig været forlydender om, at den catalanske klub er interesseret i at bringe ham til Spanien.

Den brasilianske spiller er nærmest blevet et ikon på Anfield, og er en del af en af de mest velkendte angrebstrioer sammen med Mohamed Salah og Sadio Mane.

Skader og Diogo Jotas ankomst til Anfield har dog betydet, at han har fået begrænset tid på banen i denne sæson. Han har kun været med fra start i fem ud af Liverpools 22 kampe i Premier League.

Jürgen Klopp skulle nu have accepteret et salg af brasilianeren. Han er nemlig åben for idéen om at sælge Firmino, hvorefter Diogo Jota kan overtage hans plads permanent. Desuden vil han kunne bruge spillere som Takumi Minamino og Divock Origi til at dække ind.

Barcelona skulle angiveligt have vist interesse for den brasilianske angriber, da de leder efter en afløser for Sergio Agüero. Den argentinske stjerne har nemlig været nødt til at stoppe karrieren på grund af hjerteproblemer.

Såfremt Barcelona beslutter sig for at gøre alvor af deres interesse, er det altså omtrent 150 millioner kroner de skal have op af lommen.

Derudover skal de dog også være klar til at betale en ganske klækkelig hyre til den 30-årige brasilianer. I øjeblikket tjener han nemlig 180.000 pund i ugen i Liverpool. Det er svarende til 1,6 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Tuchel og Chelsea ‘kan få’ Barca-stjerne, hvis de hæver bud med 70 millioner

Roberto Firmino har i denne sæson været begrænset til 864 minutter på tværs af 18 kampe for Liverpool. I disse kampe er det lykkedes ham at bidrage med 7 mål og 4 oplæg.