Fanprotester omkring og på Old Trafford, da Manchester United skulle tørne sammen med Liverpool, endte med at få kampen udskudt. Det var derfor ikke muligt at få kampen afviklet, hvilket i stedet medførte, at Manchester United kunne se frem til et meget hektisk kampprogram.

LÆS OGSÅ: Solskjær er meget begejstret for United-profil: Han er blevet mere moden

Premier League stod for at fastlægge, hvornår opgøret i stedet skulle spilles. De valgte at rykke kampen til 13. maj og United skulle derfor spille tre kampe på fem dage, hvilket også betyder, at man skal foretage mange omrokeringer, hvis spillerne skal nå at restituere.

Det var derfor et decideret reservehold, der mødte Leicester i et opgør, der endte med en Leicester-sejr over United.

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær havde nemlig foretaget hele ti udskiftninger i forhold til mandskabet, der spillede mod Aston Villa blot to dage forinden, og beslutningen om de mange omrokeringer, har Liverpool-manager Jürgen Klopp fuld forståelse for, hvilket han siger ifølge Goal.

“Det er ikke Ole Gunnar Solskjær eller spillernes skyld. Så mit spørgsmål til mig selv er, ‘ville jeg have gjort det samme?’ Ja, det er du nødt til. Du er nødt til det.”

“Vi er i slutningen af sæsonen. United gik i Europa League-finalen, hvilket betyder, at der er en frygtelig masse kampe, og nu har du kampe søndag, tirsdag og torsdag. Det er ikke muligt,” siger Klopp ifølge Goal.

LÆS OGSÅ: Medie: Super League kan koste Barcas forlængelse med Messi

Det er, som tidligere nævnt, planen, at Manchester United og Liverpool skal tørne sammen torsdag aften klokken 21:15 på Old Trafford. Men det kan såmænd også ende med at blive dagen, der markerer den mest markante fanprotest, hvorfor spændingen ingen ende vil tage.