Jürgen Klopp fortæller i et interview, at han forlader fodboldens verden, hvis alt kommer til at handle om penge. Samtidig pointerer tyskeren, at Liverpool skal bruge store summer for at holde sig på toppen. 

Liverpool brugte omkring 1,5 milliarder kroner på spillerkøb sidste sommer, hvor profiler som Allison Becker, Naby Keita, Fabinho og Xherdan Shaqiri kom til klubben. De mange millioner blev  brugt på trods af Jürgen Klopps ord tilbage i 2016, da Manchester United havde betalt en rekordsum for Paul Pogba, som Sky Sports skriver:

”Andre klubber kan gå ud og bruge store penge på at hente topspillere. Jeg vil gøre det anderledes. Selv hvis jeg havde pengene, ville jeg gøre det anderledes.”

I et interview med ZDF forholder Liverpoool-manageren sig til sin kommentar fra dengang og siger, at dengang han var træner i Borussia Dortmund var 100 millioner pund(cirka 833 millioner kroner) en enorm sum penge. Sådan er det ikke længere. 

”I dag kan du købe én centerforsvarer for sådan et beløb. Det er ikke måske engang nok til at købe én spiller, og så det ikke nok til at dække lønnen. Markedet har ændret sig mere, end jeg forventede, men jeg står ved, hvad jeg sagde. Hvis vi når til et punkt, hvor fodbold kun handler om penge, så er jeg væk. Sådan har jeg det stadig,” siger tyskeren. 

Den nykårede Champions League-vinder erkender i samme ombæring, at Liverpool også har brugt store summer på spillerkøb. Men det er nødvendigt for at kunne konkurrere med de bedste, mener han. 

”Liverpool er en ambitiøs klub, og hvis vi ikke brugte de samme summer som andre, ville vi ikke være i stand til at konkurrere. Alle bruger enorme mængder penge, og så gør vi det samme,” siger Jürgen Klopp til det tyske tv-medie.