Fra det nye år skal enhver spiller fra et EU-land, som en britisk klub vil hente, vurderes ud fra en række kriterier, for at få point i et nyt system. Det er dette system, der skal afgøre, om en spiller kan få en spillertilladelse i de engelske ligaer.
LÆS OGSÅ: United lune på Haaland: Så dyr bliver han
Dertil er der også blevet indført en regel om, at de britiske klubber ikke må hente udenlandske spillere under 18 år. Det er ikke alle, der har taget lige godt imod de nye regler, og Jürgen Klopp er én af dem, der ikke er specielt begejstret for de nye regler.
“Jeg venter stadig på den første fordel af Brexit, som nogen kan fortælle mig om. Hvad forbedrer sig egentlig efter Brexit?,” har Klopp udtalt til The Guardian, hvilket han fulgte op med:
“Det er helt klart ikke mig, der skal bedømme det, men som en interesseret person, så venter jeg bare på den første positive indflydelse fra Brexit.”
LÆS OGSÅ: Manchester City-midt søger nye græsgange
Hertil fortæller han også, at Liverpools sportsdirektør var direkte involveret i diskussion om de nye regler, og ifølge den Brexit-kritiske Liverpool-manager, var det udbredt blandt alle klubber, der deltog i diskussionerne, at man kæmpede for en bedre løsning.