Der er efterhånden ikke meget, der tyder på, at Ilaix Moriba forlader Barcelona denne sommer. Den catalanske klub er nemlig ikke villige til at sælge for enhver pris – og de interesserede klubber virker ikke interesserede i at betale, hvad Barcelona kræver.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Tottenham vil sige nej til rekordbeløb
Ifølge Mundo Deportivo har tyske RB Leipzig budt på Moriba. De har afgivet et bud på seks millioner euro, hvilket dog ikke er nok for Barcelona. Faktisk er det langt fra nok, og derfor er det også vanskeligt at se, at de to klubber skulle nå til enighed om en pris.
Det catalanske medier skriver nemlig, at Barcelona ikke er villige til at sælge Moriba for mindre end 20 millioner euro. Det er den pris, de har sat sig for, og de er ikke klar til at gå under denne.
Til trods for, at det ikke ser ud til, at de når at få solgt Moriba denne sommer, er deres holdning til spilleren ikke forandret. Det vil sige, at han kan se frem til en sæson uden kampe, hvis ikke han beslutter sig for at forlænge. Han har fået lov til at træne med Barca B, men vil ikke blive udtaget til kamptruppen.
Derfor har den unge midtbanespiller også bragt sig selv i en uheldig situation. Meget lidt tyder nemlig på, at han når at blive solgt, og han og hans agenters økonomiske krav er alt for høje til, at det er muligt at nå til enighed med Barcelona.
LÆS OGSÅ: Avis: Løntung Barca-spiller vil acceptere lønnedgang for at blive i klubben
I sin tid i Barcelona er det blevet til 18 optrædener for førsteholdet, hvori han har bidraget med et enkelt mål og tre oplæg. Forlænger han ikke sin kontrakt, kommer han heller ikke til at have flere optrædener for klubben. Det er blevet gjort meget klart.