Der har i lang tid været tvivl om, hvorvidt Barcelona ville nå at registrere henholdsvis Eric Garcia og Memphis Depay inden søndagens opgør mod Real Sociedad.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland har valgt sin næste klub

Nu er det blevet officielt bekræftet af FC Barcelona, at både Memphis Depay og Eric Garcia er blevet indskrevet i La Liga. Derfor har Ronald Koeman begge spillere at trække på, når han skal lave sin startopstilling til kampen mod Real Sociedad søndag.

Tilsyneladende er det Gerard Piqué, der har gjort dette muligt, da han skulle have accepteret en markant lønnedgang. Havde han ikke accepteret denne lønnedgang, havde det ikke været muligt at registrere de to nytilkomne spillere.

Der har i længere tid været forlydender om, at klubbens høje lønomkostninger har medført, at de ikke ville kunne indskrive de nytilkomne spillere til den nye sæson. Det har nu vist sig at være rigtigt, men de har dog fundet en løsning.

Klubben bekræfter desuden, at det kun er lykkedes, da Gerard Piqué er gået med til at sænke sin løn markant. Derfor har både klubben, men også klubbens fans god grund til at takke Piqué, da det sandsynligvis har betydet, at han har måtte give afkald på en stor del af sin løn.

LÆS OGSÅ: Klamt: Snotklud fra Messi-pressemøde til salg for vanvittigt beløb

I og med, at det er officielt bekræftet af Barcelona, er der en god chance for, at både Memphis Depay og Eric Garcia kommer i aktion i morgen, når Barcelona tager imod Real Sociedad.