Buhende tilskuere er næppe noget, de fleste fodboldspillere savner i disse tider. En af dem, der dog savner lyden af modstanderens fans, der buher løs, er verdensstjernen Cristiano Ronaldo.

LÆS OGSÅ: Koeman taler ud: Kan Pochettino lokke Messi til PSG?

Det har han selv fortalt for nylig i forbindelse med arrangementet The Globe Soccer Awards i Dubai. Det beretter det britiske medie The Sun om.

Cristiano Ronaldo gjorde det klart, at han respekterer alle tiltag, der er iværksæt i forbindelse med corona. Samtidig gav han dog også udtryk for, at han i den grad savner, at der er folk på tilskuerrækkerne.

“Vi spillere respekterer selvfølgelig alle regler, og sundheden er det vigtigste, selvfølgelig, men jeg er ikke vild med reglerne for at være ærlig,” udtalte den portugisiske verdensstjerne ved Globe Soccer Awards.

Han savner ikke blot at spille fodbold foran sine mange fans, men i lige så høj grad savner han at modbevise dem, der buher af ham. Derfor er det ikke vanskeligt at høre, at han ofte bruger deres buher og tilråb som motivation til at præstere sit bedste.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel tangerer farmands imponerende rekord

“Jeg nyder, når jeg rør bolden, og de buher. Jeg håber, at de i år 2021 kan ændre reglerne, så vi kan få stadions fyldt med mennesker,” lyder det fra Cristiano Ronaldo.