Der er ikke mange fodboldspillere, der kan bryste sig af en karriere på niveau med Zlatan Ibrahimovic. Han er uden tvivl en af de største fodboldspillere – både på og udenfor banen.

LÆS OGSÅ: Ronaldo om tiårig søn: Bliver irriteret, når han gør dette

Selv i en alder af 39 år formår den svenske angriber at holde sig på toppen. For tiden formår han endda at levere en stor mængde mål for sit hold, AC Milan, der er inde i en rigtig god periode.

Han har haft en helt enestående karriere, som har budt på en lang række triumfer. Der er dog én ting, som han stadig mangler, og det er at vinde d’Or-trofæet, som tildeles verdens bedste spiller.

I et interview med den italienske avis La Gazzetta dello Sport fortæller han dog, at det ikke betyder lige så meget for ham, som hans kåringer som den bedste svenske herrespiller. Derfor tyder det på, at han ikke selv føler, at han mangler at vinde Ballon d’Or-trofæet.

LÆS OGSÅ: Pique afslører: Så mange år håber han at fortsætte med at spille

“Jeg vil ikke bytte mine 12 ‘Guldbollen’ (titlen som til Sveriges bedste mandelige fodboldspiller, red) for én fra France Football, for i mine øjne betyder det kontinuitet. Jeg har set mange, som har vundet VM, EM, Champions League og endda Ballon d’Or, som har haft et fantastisk år, for derefter at forsvinde. Jeg har været i spillet i 25 år og hele tiden på toppen. Derfor bytter jeg ikke noget for én ting, for én ting er som et heldigt træf. Det her er ikke et heldigt træf. Der er en stor forskel,” fortæller den svenske superstjerne i et interview med den italienske avis.