Der har været mange spekulationer om, hvorvidt Riqui Puig vil være at finde i Barcelona i den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain giver ‘astronomisk tilbud’ til Barca-transfermål

Hidtil har han ikke fået meget spilletid under Ronald Koeman, der har foretrukket andre spillere. Netop derfor har der været spekulationer om, at Barcelona ville sende en unge midtbanespiller på et lejeophold.

Ifølge RAC1 står det nu klart, hvad Barcelonas plan er for Riqui Puig. Det spanske medie skriver, at den catalanske klub har besluttet at lade Puig blive på førsteholdet i den kommende sæson.

Derfor forventes det ikke længere, at han vil blive sendt på et lejeophold. Det skyldes særligt, at Ronald Koeman skulle have ændret sin holdning til den spanske midtbanespiller.

Hvad det vil sige er, at han kan se frem til at få mere spilletid i den kommende sæson. I denne sæson er det blevet til 581 minutter på banen fordelt på 24 kampe. Det svarer til, at han har fået 24 minutters spilletid pr. kamp.

Af denne årsag bliver det ikke just svært at overgå mængden af spilletid i den kommende sæson. Historien melder intet om, hvor meget spilletid, den hollandske træner forventer at give Riqui Puig.

LÆS OGSÅ: Depay nærmer sig aftale med Barca: Forventes at blive offentliggjort i næste uge

Ifølge den anerkendte journalist Fabrizio Romano vil Barcelona ligeledes snart forlænge den 21-åriges kontrakt. Hans nuværende kontrakt løber frem til 2023.