Tirsdag eftermiddag holdt hollandske Ronald Koeman et pressemøde forud for ondagens opgør mod Sevilla i Copa del Rey. I denne forbindelse udtalte han sig blandt andet om Bartomeu-anholdelsen, Sevilla-opgøret samt rygterne om, at Xavi skal være ny FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Barcelona-bombe: Hvis jeg ikke vinder, er Messi væk

Det er dog næppe overraskende for nogen, at en stor del af pressemødet endte med at handle om anholdelsen af Josep Maria Bartomeu og en række andre personer, der har relation til den tidligere FC Barcelona-præsident.

Derfor gav Ronald Koeman naturligvis også sit syn på sagen, hvor han sagde, at anmeldelserne gjorde ondt på ham, da han kender både Bartomeu og Óscar Grau rigtig godt.

“Nyheden om anholdelserne gjorde ondt på mig, for jeg kender både Bartomeu og Óscar Grau rigtig godt. Jeg er meget ked af det på deres vegne, for jeg har være igennem vigtige øjeblikke med dem. Bartomeu har for mig altid været en fantastisk person,” lød det fra Koeman på pressemødet.

Herefter kom han også ind på, at han ikke er i tvivl om, at det er skidt for klubbens image. Desuden rundede han af ved at sige, at det ikke er noget, der er i fokus i truppen, hvor de derimod blot har fokus på kampen mod Sevilla.

LÆS OGSÅ: Semedo afslører detaljer om sit Barcelona-exit

“Der er ingen tvivl om, at denne situation bestemt ikke er god for klubbens image. Nu må hvad vi se hvad det ender med, men det er svært for mig at udtale mig om, da jeg ikke var i klubben på daværende tidspunkt. I truppen skal vi udelukkende fokusere på kampen i morgen.” sagde han også til pressen.