Ronald Koemans pressemøde bød på mange samtaleemner, herunder naturligvis morgendagens kamp mod Osasuna. Han understreger, at det er vigtigt, at holdet viser sig frem, efter den skuffende start.

LÆS OGSÅ: Barcelona-stjernes agent lukker ned for transfer-rygte

“Vi har brug for de tre point. Der venter os en svær kamp, for Osasuna kommer for at forsvare sig godt. Vi skal kunne skabe chance og score. Vi skal spille syv kampe inden nytår og fem af dem er på hjemmebane, så det er nu vi skal reagere,” siger Ronald Koeman.

Han fik også sat nogle ord på Diego Maradona, som i øjeblikket er på alles læber. Hans død spreder sorg og det gør den også hos Ronald Koeman.

“Jeg spillede en gang i mod ham mod Sevilla. Jeg kan huske, at han kom sent til opvarmningen og jeg fokuserede næsten mere på at kigge på ham, end min egen opvarmning. Det er sørgeligt at han har forladt os som 60-årig. Jeg ønsker hans familie det bedste,” siger Koeman.

LÆS OGSÅ: Barcelonas trup til kampen mod Osasuna

Han siger selv, at han ikke vil give sig karakter, da han blev spurgt om, hvordan han selv synes, han har gjort det de første 100 dage i Barcelona. Han siger blot, at han lægger al sin energi i projektet.