Ronald Koeman nyder for tiden sin sommerferie hjemme i Holland. Her får han mulighed for at lade batterierne op, inden det igen går løs med en ny sæson i Barcelona, hvor de skal forsøge at overgå den netop overståede sæson.

LÆS OGSÅ: Koeman er interesseret: PL-stjerne er åben overfor retur til Barcelona

På trods af, at han holder ferie, har han alligevel taget sig tid til at kommentere på en række aktuelle emner med relation til Barcelona. Blandt andet har han kommenteret på Dembélés seneste skade samt uvisheden om, hvorvidt Messi bliver i klubben.

Det er den spanske avis El Mundo Deportivo, der bringer citaterne fra den hollandske Barcelona-træner.

“Jeg ved ikke, om jeg træner Messi næste sæson, men klubben arbejder på at få en aftale. Det er en meget vigtig spiller når det gælder Barcas fremtid,” lød det fra Ronald Koeman ifølge El Mundo Deportivo.

Det vidner om Ronald Koeman ikke er i tvivl om, at Lionel Messi er en vigtig del af truppen. Derfor er han naturligvis også en spiller, som den hollandske træner helst ikke vil være nødt til at undvære i den kommende sæson.

Derudover udtalte han sig også om den nylige tilgang af Memphis Depay, som er en spiller, der har været på Koemans ønskeliste i lang tid.

LÆS OGSÅ: Prismærke på 260 millioner: Koeman vil hente Serie A-back til Barcelona

“Det er en rigtig god forstærkning, ligesom Kun Agüero og Eric García. Som alle andre hold arbejder vi på at gøre holdet bedre, så vi spille med om noget. Det er ting der skal forbedres,” sagde Koeman.