Lionel Messi kunne igen skrive sig ind i historiebøgerne, da han gjorde det til 3-0 mod Valladolid i gårsdagens La Liga-opgør. Han scorede sit mul nummer 644 for FC Barcelona, hvilket betyder, at han nu har overgået Pelés rekord, som han satte, da han spillede for Santos.

LÆS OGSÅ: Præsident-kandidat i Barcelona: Vi kan ikke matche andre klubbers tilbud til Messi

Det må have givet et smil på læben at sætte ny rekord, og Lionel Messi skulle da også angiveligt smile mere for tiden, da han er glad i Barcelona. Det har han selv udtalt for nylig i interview, og nu er Koeman ude at fastslå det samme.

Lionel Messi indleverede en transferbegæring i sommers, men piben skulle nu have fået en anden lyd, da Messi ser mod fremtiden i Barcelona med optimistiske øjne.

Han har dog kontraktudløbet med Barcelona til sommer.

“Jeg har sagt det mange gange, men jeg kan se, at Leo er glad her,” siger Koeman ifølge Marca.

“Han er virkelig vigtig for os med hans kreativitet. Man kan se det, når der er gode spillere omkring ham.”

LÆS OGSÅ: FC Barcelona kan afgøre Kylian Mbappés fremtid

Barcelona ligner da også et hold, som så småt er ved at genfinde takterne. Der er dog bleve gange blevet kaldt på tålmodighed, da klubben i øjeblikket er inde i en fase, hvor man er ved at genopbygge holdet med mange unge spillere.