Det er ikke gået ubemærket hen, at han har spillet fantastisk siden, at han skiftede FC Barcelona ud med Atlético Madrid, hvor han tidligere har været en stjernespiller.

LÆS OGSÅ: Overvældet Ilaix Moriba fortæller om sin debut for FC Barcelona

Der skal ikke lægges skjul på, at det ser ud til, at FC Barcelona har begået én af sine største fejltagelser i nyere tid. De følte måske, at han var nået op i alderen, og måske ikke længere havde niveauet, hvilket han dog nu har modbevist.

Han gnider endda selv salt i såret, da hans scoringer er med til at cementere Diego Simeones mandskab som titelfavoritter i La Liga. De er nemlig hele ti point foran FC Barcelona, der har overtaget andenpladsen, og så har de endda en kamp i hånden.

Det er derfor ikke svært at se, hvorfor Ronald Koeman finder salget af Suárez frusterende, og han lægger ikke skjul på, at det er mindst lige så irriterende, at han endte hos en rival.

“Det er en del af jobbet. Du bliver nødt til at træffe disse beslutninger, og hvis det går, så er det hele fint, men hvis det ikke går, så skal det være på min måde, og det er vigtigt,” siger Ronald Koeman ifølge The Athletic, hvorefter han tilføjer.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”

“Vi har ændret os, og det havde selvfølgelig været bedre, hvis han var endt i Juventus i stedet for Atlético Madrid, da han fortsat er i Spanien og La Liga. Det var bare en af de beslutninger, vi var nødt til at træffe. Det var svært, men det viste, at vi havde respekt for spilleren.”