Ronald Koeman har talt ud med præsident Joan Laporta, hvor han gjorde det klart, at han ville have en afklaring

Flere spanske medier havde meldt ud, at Ronald Koeman ville stoppe i Barcelona efter lørdagens opgør mod Atletico Madrid.

LÆS OGSÅ: Piqué taler ud efter Atletico-nederlag

Som blev det dog ikke. Det blev gjort klart allerede få timer før kampstart. Her meldte Barcelona-præsident Joan Laporta nemlig ud, at der ikke var planer om at fyre den hollandske træner.

Efter kampen forklarede Ronald Koeman, at han selv bad Laporta om at få en afklaring, da han ønskede at vide, om han havde en fremtid som cheftræner i den catalanske klub.

“Det var godt at høre, for der var ingen afklaring. I går (fredag, red.) talte vi i telefon, og i morges (lørdag, red.) talte vi om truppen og klubben. Jeg bad om en afklaring omkring træneren, for det er vigtigt for en træners selvtillid,” udtalte Ronald Koeman til SPORT.

“Det er vigtigt, at omklædningsrummet ved, hvad der sker. Præsidenten har truffet sin beslutning og gjort det klart for alle, men jeg er klar over, at vi er Barca og skal vinde kampe. Presset eksisterer altid på en træner på alle niveauer. Vi har haft en god snak, præsidenten talte med sine folk og traf en beslutning,” sagde han også.

LÆS OGSÅ: Laporta melder ud: Koeman bliver

FC Barcelona endte med at tabte 2-0 til Atletico Madrid lørdag aften. Nu venter en landsholdspause, inden de igen skal i aktion den 17. oktober.

author avatar
Nicolai Busekist