Det siges først og fremmest, at Miralem Pjanic ikke er tilfreds med hans mængde af spilletid i FC Barcelona. Ronald Koeman står også overfor et valg på midtbanen, hvor han skal finde ud af, om han skal være starter.

LÆS OGSÅ: Barcelona-legende: “Han er den rette til jobbet”

Marca skriver således, at Pjanic blot har spillet 303 minutter ud af Barcelonas 900 minutter, siden han kom til fra Juventus i sommers. Han skulle derfor være utilfreds med spilletiden.

Canal+ skriver følgende:

“Jeg er ikke tilfreds. Jeg er ikke tilfreds med denne situation i Barcelona. Jeg vil efterlade noget, de kan huske mig for.”

Bosnieren står derfor blot noteret for en tredjedel af Barcelonas minutter, men det siges, at han kan komme i startopstillingen. Det sker, hvis han erstatter Sergio Busquets, da deres spillemåde er tættest på hinanden.

Det hjalp heller ikke Pjanic, at han blev smittet af coronavirus, og hans form var heller ikke den bedste, inden sæsonen startede. Han er dog nået til det punkt, hvor han selv føler, at han er så klar, som man kan blive.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Juventus overvejer byttehandel

Ifølge Marca stemmer 78 procent for, at han skal starte inde.

author avatar
Mathias Busekist