Barcelona-træneren Ronald Koeman har svaret på rygterne om, hvorvidt Ousmane Dembele er på vej til Manchester United.

United er angivet i forhandlingerne om at låne den franske stjerner i en sæson. De håber på at kunne underskrive en endelig aftale, før transfervinduet lukker 5. oktober.

Koeman udtalte sig om rygterne på en pressekonference i går: “Det første jeg vil sige er, at det er op til klubben og spilleren.”

“Men han er her hos os, og som vi har set over de seneste uger, regner jeg med ham… Han må vente med at spille, men han træner godt, og udvikler sig.”

“Jeg vil sige, at jeg regner med ham.”

Jadon Sancho menes at være Uniteds førstevalg

Borussia Dortmund-stjernen Jadon Sancho menes fortsat at være Unites førstevalg i jagten på en ny højre kant.

Dembele er dog tilsyneladende blevet identificeret som en alternativ mulighed for Premier League-klubben, efter at være havnet i en blindgyde i forhandlingerne med den tyske klub.

Den 23-årige Dembele har været i FC Barcelona siden sommeren 2017. I hans tre-årige periode i Barca, har han kun spillet 75 kampe, da han har været præget af en række skader.

Desuden har han også modtaget diverse straffe som følge af hans manglende deltagelse ved træning. Det har ført til spørgsmål om hans egentlige engagement i klubben.

Han har dog hjulpet Barca med at vinde to La Liga-titler og Copa del Rey. Han har scoret 19 mål og lavet 16 assists. I søndags vendte han retur som en aktiv del af truppen i 4-0-sejren over Villareal.

I sin tid blev franskmanden indkøbt for 105 million euro (svarende til 781 millioner danske kroner) fra tyske Dortmund. Hvorvidt han har formået at leve op til den høje pris, er der meget delte meninger om.