FC Barcelona har allerede bragt flere nye spillere til klubben denne sommer. Det betyder, at der i den kommende sæson vil være nye ansigter med, når Barcelona træder ind på banen.

LÆS OGSÅ: Én Barcelona-veteran nægter at gå ned i løn

Blandt andet har den catalanske storklub bragt på Sergio Agüero og Memphis Depay til klubben tidligere denne sommer. Det er dog ikke de eneste spillere, der er blevet hentet, hvilket vidner om, at klubben har formået at være aktive på transfermarkedet med et lille budget.

Den hollandske Barcelona-træner Ronald Koeman ser positivt på de nye tilføjelser til truppen. I et kort interview med Marca giver han dog udtryk for, at han især er bekendt med, hvad Memphis Depay kan bidrage med.

“Jeg kender Depay meget godt, og han ved, hvordan jeg arbejder. Han har masser af styrke, fysik, fart, og han kan spille på alle positioner i angrebet. Samtidig har han den perfekte alder til, at kunne bevise det,” lød det fra Ronald Koeman til Marca.

“Vi var tvunget til at forbedre vort angreb, og her har Agüero erfaringen, mens han er en farlig spiller. Det vigtigste er, at han er i god fysisk form, og det er vores mål at holde ham fit,” fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Manchester City og Chelsea i dialog med repræsentanter for Barcelona-talent

På trods af, at det er to eftertragtede spillerede, som Barcelona har hentet i form af Depay og Agüero, har de ikke betalt for dem. De sikrede sig nemlig begge spillere på en fri transfer, hvorfor de ikke har haft penge op af lommen.