FC Barcelona-manageren har i dag holdt pressemøde forud for kampen mod Real Sociedad. Han sagde her, at han ønsker, at Frenkie de Jong skal bidrage mere til angrebet.

LÆS OGSÅ: Barcelona-forsvarer er klar efter lang skadespause

Frenkie, som ellers blev rost af mange medier efter weekendens opgør mod Levante, har arbejdet med Koeman for at forbedre netop dette. Han spillede også en mere offensiv rolle mod Levante, hvor han lavede en assists til sejrsmålet.

Koeman siger følgende om Frenkie de Jongs nye rolle:

“Frenkie som spiller er fundamentet. Han har dog også kvaliteter til at bygge mere på, når det kommer til det offensive. Han er hurtig med bolden ved fødderne, men han kan også finde de små rum, hvor han kan lægge en aflevering til holdkammeraterne,” siger Koeman og tilføjer:

“Vi er ved at arbejde på det, da vi ønsker, at hans intelligens skal bruges til vores fordel.”

LÆS OGSÅ: Barcelona-stjerne indrømmer: Jeg har ikke leveret

De Jong står noteret for to assists og nul mål efter 16 kampe i denne sæson.