Martin Braithwaite fik chancen fra start, da Barcelona tørnede ud mod Osasuna i La Liga. Det blev kviteret med en scoring af danskeren, da han scorede det første mål i 4-0-sejren.

LÆS OGSÅ: Memphis Depay hinter igen exit: Er han på vej til Barcelona?

FC Barcelonas træner Ronald Koeman var da også meget godt tilfreds med Braithwaites arbejdsmoral i kampen.

“Vi havde mere brug for en nummer ni mod midtstopperne og for at finde mere plads mellem kæderne, som står kompakt bagtil. Martin arbejder rigtig godt,” siger Ronald Koeman ifølge goal.com.

Han roser ligeledes Braithwaites angrebskollega, Antoine Griezmann.

“Antoine så også rigtig godt ud. Han spillede med stor frihed, han lavede en assist og scorede et forrygende mål. Det er sådan en spiller, vi vil have,” siger Koeman.

LÆS OGSÅ: Officiel dato for præsidentvalget i FC Barcelona offentliggjort

Barcelona skal onsdag møde Ferencvaros i Champions League. Barcelona er dog allerede sikret avancement, hvorfor de lader mange profiler blive hjemme. Det betyder, at Martin Braithwaite igen kan få chancen fra start.

author avatar
Mathias Busekist