Ronald Koeman lægger ikke skjul på, at han fortsat har tro på franske Antoine Griezmann. Han fortæller dog også, at flere mål ville være ‘den bedste medicin’, der kan øge hans selvtillid.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman har bedt flere spillere om at forlade klubben

Griezmanns seneste mål for FC Barcelona blev scoret i opgøret mod Ferencvaros i Champions League, der blev spillet den 2. december. Desuden har han kun leveret tre mål i 16 optrædener i La Liga i denne sæson.

Lørdag spiller Barca mod Granada, hvor Griezmann igen får chancen for at sende bolden i nettet. Ifølge Koeman fortsætter franskmanden med at arbejde hårdt, men at mål ville være bedst for den 29-årige angriber.

“Enhver spiller har brug for tillid til sig selv, sine holdkammerater og det sted, hvor han spiller. Det hele starter med spilleren,” lød det fra Koeman.

“Som træner, kan jeg kommunikere med Griezmann, vise ham ting og optagelser af potentielle ting, der kan forbedres, men i sidst ende er det spilleren, der skal vise sin kvalitet og effektivitet for holdet.”

“Det er ikke tilfældet, at Antoine ikke arbejder. Han arbejder hårdt i enhver position. Den anden dag fangede han en masse bolde, og han levere et oplæg til Leo (Messi, red.).”

LÆS OGSÅ: Dembélé nærmer sig milepæl i Barcelona

“Men det er tid til, at han scorer, fordi scoringer er den bedste medicin til at skabe tillid til sig selv.”

author avatar
Nicolai Busekist