Barcelona-manageren Ronald Koeman har afvist spekulationerne om, hvorfor Riqui Puig ikke får spilletid under ham.

“Jeg træffer min beslutning ud fra spillerens niveau til vores træningspas og hans attitude.”

LÆS OGSÅ: Pirlo: “Barcelona er ikke i krise”

Han har blot fået tre minutter i La Liga i denne sæson, og han har endnu ikke været at finde i startelleveren. Det medførte blandt andet, at der var 87 procent, der regnede med, at han ville forlade klubben til januar.

El Pais har for nylig skrevet, at Ronald Koeman skulle have set sig sur på den unge stjerne, da han mente, at han har lækket informationer til pressen.

Koeman har holdt pressemøde forud for kampen mod Real Sociedad.

“Der vil altid være interesse for Puig fra pressen, da han kommer fra egne rækker. Der er dog andre spillere, som ikke har spillet på det seneste, og som også prøver at få støtte fra træneren,” siger Koeman og tilføjer:

“Vi snakker ikke blot om én spiller, som ikke får minutter. Der er mange spillere. Vi er et stærkt hold, og jeg kan kun vælge elleve spillere.”

LÆS OGSÅ: Barcelona-stjerne indrømmer: Jeg har ikke leveret

Der er dog fortsat mange fans, der kalder på, at Riqui Puig får mere spilletid.

author avatar
Mathias Busekist