Den tidligere FC Barcelona-træner har slået fast, at han ønskede at hente Premier League-profilen. Han har også forklaret, hvorfor det ikke skete.

I sommeren 2021 forsøgte Ronald Koeman at hente Georginio Wijnaldum til FC Barcelona, da han kunne hentes ganske gratis på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Meget interesserede: Dette vil PL-klub betale for Lindstrøm

Der var også dialog mellem dem, men Barcelona-præsident Joan Laporta endte dog med at få sat en stopper for, at det kunne lade sig gøre.

“Jeg ville have Georginio Wijnaldum til Barcelona, men præsident Laporta ønskede at stille sig i vejen for at irritere mig og forsinke handlen,” siger Ronald Koeman til Algemeen Dagblad.

“Af den grund valgte Wijnaldum i stedet at skifte til PSG,” lyder det også fra den tidligere Barcelona-træner.

Wijnaldum endte ganske vist med at skifte til PSG, men han fik dog aldrig helt sit store gennembrud, og har derfor søgt nye græsgange igen.

LÆS OGSÅ: Bundesliga-klub ville hente Mæhle: Derfor lykkedes det ikke

Den hollandske midtbanespiller er nemlig blevet lejet ud til italienske Roma, da hans spilletid i PSG var meget begrænset.