Tidligere Barcelona-træner Ronald Koeman stiller nu spørgsmålstegn ved Lionel Messis exit.

I sommeren 2021 sagde Lionel Messi farvel til FC Barcelona. Det skete 16 år efter, at han fik debut for førsteholdet i den catalanske storklub.

LÆS OGSÅ: Jamie Vardy sætter Premier League-rekord

Dengang blev det gjort klart, at det var økonomien, der medførte, at man ikke kunne beholde ham. Derfor undrede det også mange, da Barcelona i januar købet Ferran Torres i Manchester City.

Barcelona måtte nemlig slippe intet mindre end 55 mio. euro (cirka 410 mio. kr.) for den unge angriber.

Dette har også fået tidligere Barcelona-træner Ronald Koeman til at stille spørgsmålstegn ved Lionel Messis exit. Han er nemlig i tvivl om, hvorvidt det faktisk var af økonomiske årsager, at han forlod klubben.

“Det var efter ledelsens insisteren, at jeg gik med til nogle spilleres afgang, for at få styr på økonomien,” siger Ronald Koeman.

“Men når du så ser, at de henter nogen for 55 mio. euro kort efter at have ladet Lionel Messi gå, så spekulerer man på, om der ikke var noget andet i gang. Hvorfor var Messi nødt til at forlade klubben?”

LÆS OGSÅ: Medie: Dette tilbyder Barcelona til Dembélé

Ronald Koeman har tydeligvis sin tvivl om, at det i virkeligheden var økonomien i klubben, der var skyld i, at man besluttede ikke at forlænge med den argentinske stjerne.