Ifølge FC Barcelona-træner Ronald Koeman vil det ikke gøre nogen forskel for Lionel Messis fremtid, hvorvidt Mauricio Pochettino tager over i Paris Saint-Germain eller ej.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona vil lokke PL-stjerne til klubben på fri transfer

I og med, at den tidligere Tottenham-træner og landsmand til Lionel Messi rygtes som ny træner i PSG, er der også rygter om, at det vil være en ideel destination for Messi. Det skyldes dog også, at han kan blive genforenet med Neymar, hvilket er et stort ønske for begge spillere.

Ronald Koeman mener dog ikke, at der er en automatisk sammenhæng mellem Pochettino og Messi.

“Jeg ved ikke om det er sandt, at Pochettino skal til PSG,” sagde Koeman på en pressekonference mandag. “Når Messi beslutter sin fremtid, vil det ikke afhænge af en træner.”

“Jeg så ikke Messis interview direkte, men jeg har set det. Jeg har altid været rolig i forhold til Messi, og jeg vil ikke være mere rolig, fordi han har sagt, at han vil beslutte sig i slutningen af sæsonen,” fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Piqué reflekterer over potentielt Messi-exit

“Vi får at se, hvad der sker. Jeg værdsætter Messis ord, for han er en meget vigtig spiller for klubben og for fodbold. Enhver kan godt lide at tale god om sig selv. Jeg er stadig den samme. Jeg prøver at flytte holdet fremad. Det er et overgangsår, og Messi er vital for denne proces,” udtalte den hollandske træner også.