Koeman betvivler ikke, at FC Barcelona-mandskabet har selvtilliden til at vinde det kommende opgør mod franske Paris Saint-Germain. De to tophold tørner sammen tirsdag kl. 21.00, hvor FC Barcelona tager imod den franske hovedstadsklub på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Messis tidligere kollega: Derfor skifter han til Manchester City

I sin udtalelse lægger Ronald Koeman vægt på, at holdet gør det godt for tiden. Det er netop som følge af dette, at de har selvtilliden til at kunne vinde den kommende ottendedelsfinale i Champions League med PSG.

Han er dog også opmærksom på, at det er et stærkt mandskab, de møder, hvorfor det ikke tyder på, at han tror, at det er bliver en let kamp – selvom PSG har flere afgørende spillere ude med skader. Barca selv er dog også hårdt ramt af skader.

“Holdet gør det godt. Vi har selvtilliden til at vinde kampen vel vidende, at vi møder et stærkt mandskab. De har skader, men det har vi også, så det bliver en lige kamp og vi skal gøre det godt, for at komme videre. Vi er inde i en god periode med en række sejre, så vi tror på os selv,” lød det fra Ronald Koeman, da han udtalte sig til pressen efter Alaves-opgøret.

LÆS OGSÅ: Messi skriver sig ind i flere historiebøger: Udligner legendarisk rekord

Tiden vil vise, om Koeman får ret i, at de har selvtilliden til at gå fra Camp Nou med en sejr. Vil du selv se opgøret, bliver kampen afviklet tirsdag kl. 21.00 og kan ses på Viaplay og TV3+.