Ronald Koeman er ikke garanteret jobbet som Barcelona-træner i den kommende sæson. Ifølge en nylig rapport bliver hans fremtid afgjort i løbet af denne uge.

LÆS OGSÅ: Medie: Chelsea vil bytte sig til Pjanic

Den 58-årige er under pres, da hans første sæson som træner i den catalanske klub har været undervældende. Derfor har der også været mange spekulationer om, hvorvidt han har en fremtid som Barca-træner.

Barca vandt ganske vist Copa del Rey, efter at have besejret Athletic Bilbao i sidste måneds finale. I Champions Legue blev de dog slået ud på et tidligt stadie, ligesom de måtte nøjes med en tredjeplads i den spanske La Liga.

Det er ikke sket for Barcelona siden 2007/08-sæsonen. Desuden skal man også helt tilbage til denne sæson, før man finder en sæson med et lavere pointantal.

Hvis det står til Koeman selv, så er der dog ikke nogen tvivl om, at det er ham, der er træner i Barca i næste sæson. Det gjorde han klart efter 1-0-sejren mod Eibar.

Det spanske medie Sport skriver dog, at Barca-præsident Joan Laporta ikke vil træffe en endegyldig beslutning, før senere på ugen, hvor de to mænd skal mødes.

LÆS OGSÅ: Guardiola bekræfter: Agüero skifter til Barca

Skulle det ende med, at Ronald Koeman bliver fyret, er det den tidligere Barcelona-midtbanespiller Xavi, der er favorit til at tage over efter hollænderen.