Manchester United havde ikke, hvad der skulle til, for at tage tre point med fra opgøret mod Leicester. I stedet måtte de nøjes med et uafgjort resultat og et enkelt point, selvom de havde chancerne for at få mere ud af kampen.

LÆS OGSÅ: Medie: Storklub vil byde på Pogba i januar

Især angrebstalentet Marcus Rashford kunne have scoret både to og tre mål, men han kom dog kun på tavlen en enkelt gang i kampen. Han skabte også selv en del chancer. Det samme kan dog ikke siges om Anthony Martial, der leverede en knap så prangende præstation.

Trevor Sinclair, der er kommentator hos Talksport, føler at det er ved at være nu eller aldrig for den franske angriber. Han har siden sin ankomst i klubben formået at lige dele frustrere og fortrylle Uniteds fans. På det seneste har dog primært været det første.

“Hvor mange chancer vil Martial have? Jeg så ham spille mod slutningen af sidste sæson, og jeg troede virkelig, det hele dæmrede for ham. Han fik bolden på simple måder og scorede sine mål,” udtalte han til Talksport, hvilket han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel: Ikke afvisende overfor klubskifte

“Men det virker til, at det hele er gået baglæns igen, og han ligner nu atter den spiller, som kunne frustrere de fleste. Hvis United ville tages seriøst i en mesterskabskamp, så var de taget til Leicester og havde vundet den kamp.”