FC Barcelona er nået til enighed med Franck Kessie, der derfor skifter San Siro ud med Camp Nou til sommer.

AC Milan får ikke glæden af Franck Kessie på midtbanen i næste sæson. Den 25-årige ivorianske spiller har nemlig besluttet at forlade den italienske klub, trods flere tilbud om kontraktforlængelse.

Der har længe været tvivl om, hvor han ville havne, men nu slår den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano fast, at han er blevet enig med FC Barcelona.

Ifølge Romano har Kessie skrevet under som ny Barcelona-spiller, hvorfor han forlader Milan til sommer. Den italienske journalist afslører også, at han har underskrevet en kontrakt, der løber frem til juni 2026.

Kessie har i lang tid været et transfermål for Barcelona, hvilket især har været tilfældet, da han kan hentes på en fri transfer. Skiftet har fået det velkendte ‘Here we go’ fra Fabrizio Romano, hvorfor alt tyder på et skifte til Barcelona bliver en realitet.

Romano oplyser desuden, at Franck Kessie har accepteret en årsløn på 6,5 mio. euro plus diverse bonusser. Det betyder, at midtbanespilleren har sikret sig en årsløn på 48 mio. kr. i den catalanske klub.

Ligeledes lyder det, at han allerede har gennemført sit lægetjek, hvorfor det eneste, der mangler er, at handlen bliver gjort officiel af Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist