Der skal ikke lægges skjul på, at Dean Smith, Tyrone Mings og resten af Villa-mandskabet var rasende, da dommeren fløjtede opgøret af mod Manchester City i Premier League tidligere på måneden.

LÆS OGSÅ: Manchester United er fortsat i tvivl: Hvad skal der ske med Mata?

Aston Villa rasede over Citys føringsmål, hvor Rodri tog bolden fra Tyrone Mings og afleverede bolden til Bernado Silva, som dermed kunne gøre det til 1-0 til Manchester-klubben.

Villa-mandskabet appellerede for offside på grund af Rodi, men man valgte ikke at gøre noget ved målet, da de mente, at der var tale en bevidst handling fra Tyrone Mings, da han tæmmede bolden med brystet.

“En spiller, der står i en offside-position, modtager bolden fra en modstander, der bevidst spiller bolden – inkluderer også hånden – bliver ikke anset for at have fået en fordel, medmindre det var en bevidst redning.”

LÆS OGSÅ: Solskjær beroliger: “Det var bare en lille ting”

Der blev efterfølgende holdt møde, hvor Daily Mail berettede, at man havde foretaget en ændring ved reglen, hvilket betød, at mål som ovennævnte fremadrettet vil blive annulleret. Noget, som Premier League nu har bekræftet.