
Foto: Visionhaus/Getty Images
Harry Kane scorer mål på stribe, men faktisk bærer han også rundt på en ret så vild drøm uden for grønsværen.
Harry Kane har med sine præstationer på fodboldbanen gjort sig selv til en af de bedste i verden. Med sin enestående evne til at score mål, har Kane cementeret sit ry som en alsidig og målfarlig angriber.
Og med flere individuelle priser og en imponerende målscore både på klub- og landsholdsniveau er Harry Kane uden tvivl en af de mest talentfulde og succesfulde angribere i moderne fodbold.
Men den engelske angriber går faktisk med en drøm, der slet ikke omhandler fodbold.
Det løfter han sløret for til amerikansk TV.
Han lægger nemlig ikke skjul på, at han går med en drøm om at blive Kicker i NFL.
Det var en historie der så dagens lys tilbage i 2019, men den tanke har han bestemt ikke sluppet.
For selvom det først bliver en realitet, når hans fodboldkarriere synger på sidste vers, så er det bestemt noget, som han gerne vil udfordre:
„Det er noget, jeg bestemt gerne vil udforske. Jeg ved, at det bliver hårdt arbejde‟, lyder det fra den 29-årige angriber inden han fortsætter:
„Jeg forventer ikke bare at stille mig op og begynde at sparke field goals. Det vil kræve en masse træning og en masse hårdt arbejde, men ja, det er noget, jeg ville elske at gøre‟, afslører han til Good Morning America inden han understreger sort på hvidt, at han har fulgt NFL en årrække nu, og han elsker det:
„Jeg har fulgt NFL i omkring ti år nu, og jeg elsker det. Så jeg ville elske at give det en chance‟, siger Harry Kane til Good Morning America.
Du kan se episoden hvor Harry Kane deler ærlige ord om sin fremtid i NFL, herunder:
.@HKane the NFL kicker? ?
— NFL (@NFL) May 31, 2023
"It's something I'd love to do." (via @GMA)pic.twitter.com/62CtLCX2o4