Lyngby-træneren vinker farvel til De Kongeblå i kølvandet på afslutningen af denne sæson.

Lørdag er en dag, som Lyngby-fansene sent vil glemme.

Her fuldende de deres vanvittige comeback, da de lagde vejen forbi Horsens og kæmpede sig til et 0-0 resultat, der i sidste ende var nok til at sikre overlevelse i Danmarks bedste fodboldrække.

Men intet varer for evigt.

For selvom denne sæson så småt er lakket mod enden, så tages der inden længe hul på en ny.

Men det bliver uden Thomas ‘TK’ Kristensen, der vinker farvel til Lyngby, og i så sent som i dag starter nyt job.

Det sker i kølvandet på, at han de seneste tre år været i Lyngby Boldklub.

Det skriver Lyngby på deres hjemmeside.

Nicas Jensen, talentchef, benytter lejligheden til at understrege sort på hvidt, at det har været massivt arbejde, som han har lavet i klubben:

“Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ’TK’, og han har været med til at rykke os i en positiv retning de seneste par sæsoner. Vi ønsker Thomas alt det bedste fremover”.

Thomas Kristensen er også selv taknemmelig for sin tid hos De Kongeblå:

“Jeg har været super glad for at være her. Jeg har fået lov til at prøve rigtig mange ting, både som U19-assistent og transitionstræner. Det har været fedt for mig at gå fra at være Lyngby-fan, vokse op i Virum og selv ende med at spille for Lyngby og til sidst bliver træner. Jeg har været glad for at være i Lyngby, og jeg ønsker klubben alt det bedste fremover”.

Lyngby Boldklub erstatter ’TK’ med hele to transitionstrænere i form af Azad Corlu, som har været U17-cheftræner i klubben, og Bo Storm, som kommer til Lyngby Boldklub fra AB, hvor han har været talentchef. Bo Storm kommer desuden med masser af erfaring fra sin egen aktive karriere, hvor han både har masser af Superliga-kampe og U-landskampe på CV’et.