Bordeaux ligger aktuelt på 11.-pladsen i Ligue 1, og de er i øjeblikket inde i en dårlig stime, da man ikke har hentet en sejr i deres seneste fem kampe, og det er blandt andet derfor, at den tidligere Arsenal-forsvarer Laurent Koscielny langer ud efter sine holdkammerater.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

Han mener, at mange af dem har opgivet og mangler vilje, da de alligevel har kontraktudløb til sommer, og det er noget, han mildest talt har det meget svært med.

“Atmosfæren er gennemsnitlig, meget middelmådig. Vi skal være realistiske. Der er en stor gruppe spillere med kontraktudløb, som gerne vil væk. Vi skal beholde de spillere, der vil kæmpe og forbedre sig og holdet,” siger Koscielny ifølge Goal.

“Det er gode fyre, men hvis man ikke vil forbedre sig eller har mål, har man ingenting, og fra det øjeblik bliver man glemt. På den måde har jeg problemer med nogle af dem, fordi for mig kommer succes med hårdt arbejde.”

Koscielny fortæller endvidere, at han ikke spiller fodbold for at skabe venskaber. Det er nemlig ikke muligt at være venner med alle, hvorfor man blot skal videre.

LÆS OGSÅ: Overgår Messi: Braithwaite topper La Liga-statistik

“Jeg kan ikke være venner med alle. Når jeg taler, er det ikke for at være negativ, men for at give disse spillere nøglen til at udvikle sig og være de bedste på holdet. Hvis det her ender med at eksplodere, må det være sådan. Vi må videre.”