Der er blevet lagt et stort pres på værtslandene til den kommende EM-slutrunde. Det kom efter, at UEFA var ude at kræve, at der skulle være tilskuere på alle stadioner.

LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi

Danmark er blandt værtslandene, der dermed også fik at vide, at man havde indtil 7. april at fremlægge en plan for, hvordan man vil afvikle kampene, der naturligvis indebærer, at man kan få fans på stadion.

Joy Mogensen, kulturminister, har torsdag stillet en garanti for, at man kommer til at få 12.000 tilskuere i Parken.

Det fortæller hun til DR.

Joy Mogensen henviser til Superligaordningen, hvor man har afviklet kampene med en meters afstand, og hun åbner samtidigt op for endnu flere tilskuere, hvis altså anbefalingerne tillader det.

“Det er en historisk begivenhed, at EM i fodbold kan finde sted på dansk jord. Så UEFA har brug for at vide, hvor mange publikummer vi kan forestille os her i starten af april til kampene i juni. Europamesterskaberne i fodbold på dansk jord. De ord siger i virkeligheden det hele. Det er første gang, det sker. Derfor får det en særlig melding.”

“Det, vi kommer til at melde ind nu, er mindst 12.000 tilskuere i Parken, medmindre ekspertgruppen kan komme med en anbefaling, der går højere op,” siger Joy Mogensen til DR.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

Kulturministeren fortæller, at det dog er med forbehold. De 12.000 tilskuere kan i sidste ende falde eller stige, hvilket afhænger af, hvad anbefalingerne fra myndighederne siger, og naturligvis hvordan smittetallene stiger eller falder.