Den franske offensive profil er en populær herrer.
Der har været mange rygter om Kylian Mbappés fremtid i løbet af de seneste måneder. Den franske stjerne har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med PSG, men ønsker ikke at forlænge sit ophold i Paris.
Derimod har han indrømmet, at han ønsker at fuldføre sin kontrakt, der menes at have en værdi på 893.000 pund om ugen. Dette svarer til næsten 7,8 millioner kroner.
Den 24-årige stjerne ønsker at lade sin kontrakt udløbe, da han derefter kan forlade klubben på en fri transfer. PSG har dog ingen planer om at lade ham forlade klubben gratis, hvorfor de har givet ham et ultimatum.
Nasser Al-Khelaifi har offentlig indrømmet, at man ikke er villige til at lade Mbappé forlade klubben gratis. Derfor har de krævet, at han enten forlænger sin kontrakt eller indvilliger i at blive solgt denne sommer.
Det kan vise sig at blive vanskeligt at sælge den 24-årige stjerne denne sommer, da ganske få klubber har råd til at købe ham.
Og ifølge The Sun kan prisen for Mbappé ende med at lyde på op mod 170 millioner pund, hvilket svarer til næsten 1,5 milliarder kroner.
Derfor er det kun de rigeste klubber i Europa, der har råd til at købe ham fri af hans kontrakt, lyder det fra agent Bruno Satin:
“Det er svært at sætte en pris på Mbappé. En normal klub, som ikke er statsejet, vil efter min mening ikke kunne betale 170 millioner pund i dag”, siger han og fortsætter:
“Efter min mening er det kun Manchester City, Newcastle og Real Madrid, der har råd til at betale i dag”.
Han lægger heller ikke skjul på, at den reelle pris er noget mindre end de 170 millioner pund – men at prisen med bonusser hurtigt tager et nøk opad til de svimlende 170 millioner pund:
“For mig er den reelle pris på mellem 85 og 130 millioner pund, hvorefter der vil være bonusser op til 170 millioner pund. Hvis der er få bejlere, vil det sandsynligvis ikke øge prisen”.
Noget andet, der kan vanskeliggøre et salg af Mbappé denne sommer er, at han ikke har lyst til at forlade klubben. Da han er under kontrakt, har han derfor mulighed for at modsætte sig et salg.