FC Barcelona har store problemer med det økonomiske aspekt. De har også store problemer med at overholde Finansiel Fair Play i La Liga. Faktisk kan disse problemer vise sig at være større end først antaget.

LÆS OGSÅ: Barcelona giver Pjanic ekstraordinær mulighed

Javier Tebas, der er præsident for La Liga, har nu sat ord på, hvor stor en udfordring den catalanske storklub står overfor, og at det kan forhindre en forlængelse med Lionel Messi.

Barcelona har afholdt et møde med Tebas, som nu har slået fast, at reglerne ikke bliver bøjet, hvilket ellers havde gjort det betydeligt lettere for Barcelona at forlænge med Messi. Det har han bekræftet i et interview med Onda Cero.

“Der har de seneste syv år været nogle økonomiske regler, som alle klubber har godkendt. De regler kender FC Barcelona udemærket. De kontrakter Barcelona med sine spillere og som de er forpligtet til at overholde, overstiger det som reglerne siger de må bruge,” sagde han til Onda Cero.

“Hvis de ikke får spillerlønningerne betragteligt ned, kan de ikke købe nye spillere. Så de må sælge spillere. Reglerne siger, at hvis de overskrider grænsen, må de kun hente en ny spiller, hvis lønnen til denne kun udgør 25% af, hvad man sparer på andre spillere der sælges. Hvis Barca vil hente en spiller der skal have 25 mio. euro i løn, skal de altså af med spillere der har en løn på 100 mio. euro,” fortsatte han.

La Liga-præsidenten ved ikke, om det lykkes FC Barcelona at sikre en forlængelse med Messi. Han gjorde det dog klart, at han håber, at han fortsætter i den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Umtiti kan ende i retten

Med sine udtalelser har Tebas derfor bekræftet, at FC Barcelona ikke kan overholde reglerne. Det skyldes ikke, at deres lønomkostninger er steget, men derimod, at deres indtægter er faldet markant.