På gårsdagens pressemøde offentliggjorde Bartomeu ikke blot sin afgang som præsident. Han annoncerede også, at FC Barcelona har accepteret tilbuddet om en plads i en ny europæisk superliga.

LÆS OGSÅ: Han er favorit til at overtage præsidentposten i FC Barcelona

Det er dog ikke alle, der mener, at det er en klog beslutning. La Liga-præsident Javier Tebas er blandt dem, der ikke ser positivt på nyheden. Han mener derimod, at det vidner om, at Bartomeu er en uvidende mand.

Det betyder naturligvis også, at det ikke blev uden stor ståhej, at den nu afgåede FC Barcelona-præsiden Josep Maria Bartomeu præsenterede, at han ville forlade posten.

Han fortalte nemlig ved pressemødet, at FC Barcelona havde besluttet at acceptere tilbuddet om at få tildelt en plads i den nye European Super League. Det er en liga, som har været på tegnebrættet i den seneste tid, og hvor flere store europæiske klubber er involveret.

La Liga-præsidenten har dog ikke meget positivt at sige om denne beslutning. Faktisk bliver den mødt med stor kritik fra Javier Tebas.

“Uheldig Bartomeu-udmelding på hans sidste dag omkring Barcelona, der skal deltage i en svag og imaginær turnering, som ender med at lægge dem i ruiner,” har han skrevet på Twitter, hvor han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Officielt: Bartomeu træder tilbage som præsident

“Det bekræfter hans uvidenhed om fodboldbranchen. Trist afslutning for en præsident med succes og mange fejl på det seneste.”