I løbet af de seneste måneder har der været tvivl om, hvorvidt nuværende Chelsea-stjerne Timo Werner tager afsked med Stamford Bridge til sommer

Der har i lang tid været tvivl om, hvorvidt Timo Werner ønsker at blive i Chelsea. Han er nemlig faldet ned i hierarkiet, efter Romelu Lukakus ankomst denne sommer.

LÆS OGSÅ: Braithwaite har den bedst bedømte Barca-præstation i La Liga

Rygterne om, at han overvejer at tage afsked med London-klubben, har fået flere storklubber til at reagere. Den seneste klub, der har meldt sig ind i kampen om den tyske stjerne, er Atletico Madrid.

Det skriver både Transfer Market Web og GOAL, der mener at vide, at den spanske storklub ønsker at styrke offensive i et af de kommende transfervinduer.

Werner har haft svært ved at få bolden sendt i nettet i denne sæson, og han er – som sagt – også faldet ned i hierakiet under Thomas Tuchel, efter Lukaku blev hentet i Inter Milan for en sum på hele 855 millioner kroner.

Det er dog ikke sikkert, at de bliver nemt for Atletico Madrid at hente den 25-årige tyske angriber. Der er nemlig også interesse fra andre klubber, herunder både Bayern München og Borussia Dortmund, der ifølge GOAL er interesserede i at hente Werner.

LÆS OGSÅ: Enorm løn: Manchester United har vild kontrakt klar til Paul Pogba

Det har – som nævnt – været småt med målene for Werner i denne sæson, men i lørdagens opgør mod Southampton fik han endelig scoret sæsonens første mål. Ifølge Transfermarkt har han desuden en markedsværdi på 65 millioner euro, hvilket svarer til ca. 483 millioner kroner.