Den 28-årige Manchester United-spiller, der tilbragte sidste halvdel af forrige sæson i West Ham, er på radaren i Atletico Madrid.

LÆS OGSÅ: Real Madrid udser sig Premier League-stjerne som Mbappé-alternativ

Jesse Lingard formåede i sin tid i West Ham at puste nyt liv i sin karriere. I blot 16 optrædener bidrog han med ni scoringer og fem oplæg, hvorfor han var en betydningsfuld herre for The Hammers. Af samme grund arbejder de på at hente Lingard permanent.

Faktisk er både den sportslige ledelse og David Moyes er meget ivrige efter at bringe Lingard til klubben denne sommer. Som følge af klubbens finansielle situation ser det dog ud til at blive vanskeligt. Ydermere ser de nu også ud til at få konkurrence fra La Liga-giganterne Atletico Madrid.

Ifølge 90min har La Liga-mestrene udvist interesse for Lingard, og har allerede taget kontakt til Manchester United. Her har de gjort deres interesse klart, hvorfor De Røde Djævle tilsyneladende er opmærksomme på dette.

Mediet skriver desuden, at den spanske klubs træner Diego Simeone er stor fan af Jesse Lingard. Derfor skulle det også særligt var Simeone, der har interesse i at hente ham. Han er angiveligt fan af ham for hans energi og evne til at indtage flere forskellige positioner på banen.

Jesse Lingard er fortsat under kontrakt med Manchester United, men denne kontrakt udløber næste sommer. Hvis De Røde Djævle ikke har i sinde at forlænge med den 28-årige, skal han sælges denne sommer. Sælges han ikke denne sommer, risikerer de at miste ham på en fri transfer næste sommer.

LÆS OGSÅ: Byttehandel mellem Barcelona og Atletico nærmer sig: Dette mangler

På trods af, at de ved, at han skal sælges denne sommer, for at undgå, at han kan forlade klubben gratis næste år, er prisen fortsat aggressivt sat. Ifølge 90min forlanger de nemlig 25 millioner pund for Lingard, hvilket svarer til 218 millioner kroner.