Flere ligaer er begyndt at åbne op for muligheden for, at klubberne kan have tilskuere på stadion. Det er dog kun i et begrænset omfang, at det bliver muligt.
LÆS OGSÅ: Ter Stegen opnår imponerende bedrift i Barcelona-trøjen
Blandt andet bliver der i starten af december åbnet op for tilskuere i den engelske Premier League. Det samme håber de også på at kunne gøre i den spanske La Liga i den nærmeste fremtid.
I et interview med et spanske medie Cadena Cope har La Liga-præsident Javier Tebas åbnet op om, at han håber, at det vil være muligt de spanske hold at tage imod tilskuere i den nærmeste fremtid.
Mere specifikt har han forhåbninger om, at de forskellige klubber kan fylde deres stadioner op med 20 procent af den samlede kapacitet i starten af det nye år.
“At få tilskuere tilbage på stadion er en kompliceret udfordring. Der er områder i Spanien, hvor det allerede er muligt at have tilskuere på stadion. Vi vil have et specifikt antal tilskuere, fordi vi ser allerede, at det er muligt i eksempelvis teateret, og jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt i fodbold,” sagde han, og fulgte op med:
LÆS OGSÅ: Tidligere Man Utd-stjerne rådede Fernandes til United-skifte
“Vi må vente til januar eller februar med at få flere folk på stadion. Når vi får vaccinen, vil det ændre reglerne og adfærden. Det vil tillade os at have 15 eller 20 procent af kapaciteten, og derefter vil vi få gradvist mere. Vi får ikke helt fyldte stadioner før næste sæson,” rundede han af over for Cadena Cope.