Forside La Liga Barcelona planlægger at sælge 24-årig angriber

Barcelona planlægger at sælge 24-årig angriber

Barcelona planlægger at sælge 24-årig angriber

Lige nu læser andre

FC Barcelona har brug for at få penge i kassen. Af denne grund planlægger de at sælge Barcelona B-talentet Rey Manaj. Det skriver den spanske sportsavis Sport.

LÆS OGSÅ: Riqui Puig åbner op: ‘Jeg var desperat’

Interessen for at sælge den albanske angriber er steget, efter hans hattrik i 4-0-sejren over Nastic onsdag. Den spanske klub håber, at det er noget, der har fået flere klubber til at få øjnene op for den 24-årige albaner, hvorved de vil kunne hæve prisen.

En af de primære årsager til, at de har i sinde at sælge ham er, at der ikke er plads til ham på førsteholdet, hvor Ronald Koeman har flere andre spillere at trække på. I stedet for at lade ham blive på Barca B, vil de i stedet forsøge at få ham solgt.

Læs også

Som der er givet udtryk for herover, er det dog i lige så høj grad noget, der handler om, at de vil skrabe penge ind. Den finansielle situation i klubben ser nemlig fortsat ikke særlig god ud. Blandt andet derfor er flere Barca-spillere også blevet bedt om at gå ned i løn.

Historien fra Sport melder dog intet om, hvad den catalanske storklub forventer at kunne få for den 24-årige albanske angriber. Ydermere er der heller ingen forlydender om, hvorvidt Barcelona vil være villige til at leje ham ud i den kommende sæson.

Dog skriver Sport, at der er interesse for den 24-årige angriber fra Cadiz, ligesom avisen også mener at vide, at den portugisiske klub Famalicao har givet udtryk for deres interesse.

LÆS OGSÅ: Mingueza måtte udgå: Skadet i OL-kamp

Manaj kan ikke just bryste sig af at være en mangeårig Barca-spiller. Faktisk har han kun været i klubben i et år. Han blev nemlig hentet til Barca B sidste sommer, hvor han blev købt for to millioner euro. Han har ikke spillet for førsteholdet, før opgøret mod Nastic onsdag.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: