Lige nu læser andre
Lionel Messi er indehaver af rigtig mange imponerende rekorder. Mange af dem er så imponerende, at man kan diskutere, hvorvidt de nogensinde vil blive slået.
LÆS OGSÅ: Barcelona har 22-årig argentiner på radaren: Vil hente ham til sommer
Nu har han dog sat en ny rekord, som ikke er helt så spændende. I hvert fald ikke for ham og for Barcelona.
Samlet set er det blevet til 26 mål fra Lionel Messi i kampe mod Real Madrid, hvorfor han suverænt topper listen over topscorere i El Clasico-opgør. I de senere år er det dog ikke blevet til nogen mål for den argentinske stjerne.
Læs også
Lørdag måtte Barcelona forlade banen med et nederlag på 1-2, uden at Messi kom på måltavlen. Dermed er hans stime uden scoringer mod Real Madrid blev forøget – og er nu blevet rekordlang.
Lionel Messis seneste mål mod Real Madrid blev scoret den 6. maj 2018, hvor kampen endte 2-2. Dette opgør var også Cristiano Ronaldos sidste El Clasico.
Sidan da er der gået 1071 dage. I denne periode er der blevet spillet otte opgør mellem de to spanske storklubber. I ingen af de otte opgør er det lykkedes for den ellers målfarlige argentiner at komme på måltavlen.
LÆS OGSÅ: Medie: Barca-spillere vil have Koeman til at droppe jagten på dette transfermål
Med lørdagens sejr sikrede Real Madrid sig også førstepladsen i La Liga, som de nu fører med et enkelt point ned til Barcelona. De kan dog vinke farvel til førstepladsen igen, hvis Atletico Madrid får point mod Real Betis.