Forside La Liga Real Madrid-fans vil af med klubbens præsident

Real Madrid-fans vil af med klubbens præsident

Real Madrid-fans vil af med klubbens præsident

Lige nu læser andre

Da Real Madrid spillede ude mod Getafe, blev der sat et banner op blandt udeholdets fans, der opfordrede Florentino Perez til at gå af. 

For anden udekamp i træk i La Liga markerede en gruppe Real Madrid-fans deres utilfreds med klubbens præsident Florentino Perez på et banner. ”Florentino, gå nu” som der stod på spansk ved siden af en tegning af den 72-årige klubpræsident. 

AS skriver, at det var lige inden pausen i opgøret på Coliseum Alfonso Pérez, at kongeklubbens tilhængere rullede banneret ud. Men der gik ikke lang tid, før sikkerhedsvagter konfiskerede banneret. 

For 10 dage siden, da Real Madrid spillede 1-1 på udebane mod Leganés, blev der sat en lignende banner op blandt klubbens fans, hvor der stod: ”Florentino, det er din skyld.” Formentlig med hentydning til resultaterne i denne sæson, hvor klubben ikke vinder nogen titler for første gang i en sæson siden 2015. 

Læs også

Det har også været en kaotisk sæson for Real Madrid. Den tidligere spanske landsholdstræner Julen Lopetegui blev ansat som træner i klubben og fyret igen fire måneder senere. Derefter tog Santiago Solari over, men han fik silkesnoren, da Real Madrid – efter at have vundet turneringen tre år i træk – røg ud i 1/8-delsfinalen i Champions League efter et 4-1-nederlag på Santiago Bernabeu. Inden da var klubben røget ud af semifinalen i Copa del Rey mod Barcelona, ligesom en række ujævne præstationer i La Liga, betød, at mesterskabet var uden for rækkevidde. 

Med Zinedine Zidane tilbage som træner er resultaterne i den spanske liga blevet en smule bedre. Dog stadig med en række nederlag og uafgjorte resultater. Sideløbende går der rygter om mulige store handler i Real Madrid til sommer, hvor blandt andet Christian Eriksen, Paul Pogba, Eden Hazard og Kylian Mbappe er blevet sat i forbindelse med et sommerskifte til klubben.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: