Roman Abramovich er utilfreds med Frank Lampards sportslige resultater. Han har dog indvilliget i at give ham lidt snor endnu, men der skal dog ikke herske tvivl om, at Abramovich ikke vil tøve bare ét sekund med at fyre Lampard, hvis han mener, at det ikke længere spiller. 

LÆS OGSÅ: Messis værdi i frit fald: Hvad er han værd?

Det fortæller blandt andet David Ornstein fra The Athletic, som herefter kunne berette, at det er delte meninger om Declan Rice i Chelsea, hvilket i sidste ende kunne betyde, at man må droppe at hente ham til klubben. 

Chelsea har nemlig tabt deres seneste fire ud af seks kampe, og hvis Lampard bliver bedt om at pakke sine ting og forlade Stamford Bridge, så vil interessen for West Ham-talentet falme. 

”Hvis Abramovich får nok, og jeg bliver fortalt, at han er meget utilfreds med Lampard, så vil han ikke tøve med at handle øjeblikkeligt. Jeg har bare på fornemmelsen, at Lampard får lidt længere tid til at bevise sin værd,” fortæller Ornstein til The Athletic.

Interessen for Declan Rice og en eventuel fyring af Lampard vil nemlig – med god chance – gå hånd i hånd. 

LÆS OGSÅ: Solskjær forsvarer sin stjernespiller: Det er ikke kun hans skyld

”At Rice er et transfermål, er noget, som bliver drevet af Lampard. Der er visse personer på Stamford Bridge, som har store reservationer ved at hente Rice. Der er prisen, det vil kræve at signe ham fra West Ham, men også usikkerhed omkring, hvorvidt Rice har skilt sig af med de svagheder, som i sin tid fik Chelsea til at droppe ham fra sit akademi,” siger Ornstein.