Frank Lampard og kompagni befinder sig på femtepladsen i Premier League. Der er dog kun seks point op til Liverpool på førstepladsen, hvilket vidner om, hvor tæt det står til i toppen af Premier League.

LÆS OGSÅ: Medier: Paris Saint-Germain vil hyre Mauricio Pochettino

Lampard evaluerer nu Chelseas sæson hidtil, og han er ganske tilfreds. Han mener dog også, at Chelsea skal tage flere skridt, inden man officielt kan kalde dem bejlere til de diverse titler.

“Jeg er glad, men som managers vil vi altid have mere. I starten af sæsonen havde vi nogle nye spillere, mens andre var væk, og vi manglede en pre-season. Når man ser på de første resultater, var der nogle gode præstationer og andre dårlige.”

“Efter det kom vi ind i en virkelig god stime, hvor vi så en masse forbedringer på holdet, så jeg er ret glad, men vi vil have mere. Vi vil kæmpe med om titler, men vi er nødt til at acceptere, at nogle gang er det skridt for skridt.”

“Vi har taget nogle skridt, men jeg føler, at vi har potentialet til at tage mange flere, siger Lampard til Sky Sports.”

LÆS OGSÅ: Barcelona viser interesse for Chelsea-spiller

Chelsea skal lørdag møde ærkerivalerne fra Arsenal på udebane, hvor de kan tage endnu et skridt mod toppen af Premier League.