Chelsea har angiveligt intensiveret jagten på en ny træner. De skulle sågar være nået til det punkt, hvor Frank Lampards dage er talte, da man allerede nu er ved at forhandle med mulige erstatninger.

LÆS OGSÅ: Chelsea er i problemer: Lampard skal rydde op

Det skriver Sport Bild.

De erfarer, at Chelsea allerede har forhandlet med en række trænernavne, herunder Thomas Tuchel, Massimiliano Allegri og Julian Nagelsmann. Disse tre toptrænere skulle være dem, som Chelsea-ledelsen anser som værende favoritter.

Det skulle dog især være Nagelsmann, de ønsker at hente til klubben. Han har bevist, at han kan formå at udrette store ting med et mandskab, som har mange unge talenter.

Det kan godt være, at Nagelsmann er drømmetræneren, men Thomas Tuchel må siges at være det mest oplagte bud. Den tidligere Paris Saint-Germain træner står i øjeblikket uden job, og han ville derfor kunne starte med det samme.

LÆS OGSÅ: United-fans reagerer på Donny van de Beek-nyhed

Det samme gør sig dog gældende for Allegri, som også er en meget taktisk stærk træner.

author avatar
Mathias Busekist