Den franske landstræner Didier Deschamps er enig med Manchester Uniteds fans i forhold til Paul Pogbas mentalitet.

LÆS OGSÅ: Landstræner indrømmer bekymringer for Man Utd-profils karriere

Den franske stjerne kunne hverken finde gejst eller motivation, da hans landshold led et chokerende nederlag på 2-0 til Finland.

Det medførte, at fans af Manchester United kritiserede den 27-årige for hans dårlige præstation. Han har tilmed kun leveret et enkelt mål og to oplæg for klubben i denne sæson.

Og Deschamps, der også var træner for det fransk landshold, da Pogba var med til at løfte trofæet for verdensmesterskabet for to år siden, har ligeledes bemærket hans dårlige præstationer.

I et interview med RMC Sport, sagde den franske træner: “Han er naturligvis ikke på sit højeste. Det vidst jeg før.”

“Denne kamp skulle give ham rytme. Han vidste, at han kun havde 60 minutter. Det er svært at se det positive. Naturligvis er Paul ikke i sin bedste periode.”

“Ligesom alle spillere, der ikke har en positiv situation i sin klub, er han også påvirket mentalt. Jeg kender ham godt nok.”

LÆS OGSÅ: Udskældt Man Utd-stjerne får støtte fra landsmand

“Det kan ske på ethvert tidspunkt for enhver. De kender til det høje niveau, og stoltheden over at være i stand til at skrue op. Jeg har dertil beslutninger at tage og andre spillere at tage hensyn til. Det ved han.”