FC Barcelonas finansielle situation er ikke god. Deres nuværende gæld lyder på 10 milliarder kroner, hvilket er et resultat af mange års dårlig drift. Derfor kæmper den catalanske klub også for at få tingene til at hænge sammen.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer 22-årig PL-forsvarer som Umtiti-afløser

Selvom deres gæld overstiger 10 milliarder kroner, eksisterer klubben stadig. Det er der mange, der undrer sig over, da de fleste selskaber med gæld i dette omfang for længst havde drejet nøglen om.

En af dem, der undrer sig over dette, er Uli Hoeness, der tidligere har stået i spidsen for Bayern München, der tirsdag aften vandt 3-0 over Barcelona i Champions League.

“FC Barcelona er faktisk gået konkurs. Hvis det var i Tyskland, var de blevet begæret konkurs. De er ikke længere et forbillede for os,” udtaler Hoeness til Sport1.

“David Alaba sagde engang til mig: ‘Min drøm er stadig at spille for Barcelona en dag’. Så jeg sagde til ham: ‘Foretrækker du at forhandle med præsidenten eller insolvensadministratoren’?” fortsætter den tidligere klubpræsident.

Den dårlige økonomi har bestemt også haft negative konsekvenser for klubben, der blandt andet har måtte tage afsked med stjerner som Lionel Messi og Antoine Griezmann, der er skiftet til hhv. PSG og Atletico Madrid.

LÆS OGSÅ: PL-klub vil hente spansk stortalent i Barcelona

Desuden har de i løbet af sommeren solgt flere spillere, og de fleste af de nye spillere, der er hentet til klubben, er hentet på fri transfer, hvorfor der ikke er blevet betalt for dem. De har ganske enkelt ikke haft råd til at foretage indkøb.

author avatar
Nicolai Busekist